Karakter:
Kurilean Bobtail har et meget velafbalanceret sind, de er kærlige og elsker at være sammen med mennesker og andre dyr. De er ofte glade for vand.
De er glade for børn og elsker at lege. De er meget intelligente og kan nemt læres op til forskellige tricks.
De stoler på deres mennesker og tilpasser sig familien, hvilket gør at de vil trives i både lejlighed eller med hus med have, samt de er nemme at tage med f.eks. på ferie.
De kan snakke en del, alt afhængig af hvor meget man selv snakker med dem, de lyder ikke som andre katte da deres stemmer ofte er en hæs pippen
Kurilean Bobtail har et godt helbred. De er elegante og adrætte.
 
Alt i alt er dette den perfekte familie kat!!
 
Generel beskrivelse:
Kurilean Bobtail er en stærk kat med et vildt udtryk. Racens kendetegn er den korte hale, med flere knæk og krøller, hvor pelsen danner en pompon.
Hunkatte vejer mellem 3-5 kg og Hankatte mellem 5-7 kg. De er først fuld udviklet når de er 4 år.
De er ikke territorielle, men lever i flokke, hvor hankattene hjælper med at opfostre killingerne.
De er dygtige svømmere og fantastiske jæger, de fanger nemt fisk og kaniner op til 5 kg
 
Den er både i kort- og semilanghåret variant. Pelsen er silkeblød, der er kun ganske lidt underuld og den er derfor nem at holde. Vi anbefaler at børste 1 gang ugentlig især i fældnings perioder
Farver: i mange forskellige farver. Hvid, sort, blå, rød, creme, sort tortie, blå tortie. Med/uden tabby. Med/uden varierende mængder af hvidt. Med/uden sølv/smoke.
 
Historie:
Kurilean Bobtail er en Russisk natur race som har levet isoleret på de kuriliske øer, der ligger mellem Rusland og Japan (mindst 100-150år) dokumenteret af Russisk militær og forskere, som også har bragt kattene med hjem fra øerne.
Det er forbudt at indføre andre katte på øerne for at beskytte Kurilean Bobtail racen.
På øerne lever de som almindelige huskatte, men ikke i så udbredt en form som her i Danmark, da de kun får et kuld om året på 2-3 killinger
 
1990: De første Kurilean Bobtail blev udstillet og mange udenlandske eksperter var bekymret for at disse russiske katte med korte haler, kun var en tungere udgave af racen Japanese Bobtail, men i dag ved vi at genetikken er forskellig i de to racer.
1995: Kurilean Bobtail blev officielt anerkendt i WCF
2002: Kurilean Bobtail blev godkendt i FIFe i en langhåret og en korthåret variant, disse deltager blandt korthårs katte i kat. 3.
2008: Kurilean Bobtail blev godkendt i Tica.
 
Genetik og avl:
Knækkene på halen er ikke forsaget af et enkelt gen, men et kompleks sæt af gener, som er dominante. Dvs. hvis en Kurilean Bobtail bliver parret med normalhalet kat, vil alle killinger få lange haler med knæk og krøller. (Det er forbudt at parre Kurilean Bobtail med andre racer).
Ved opdræt har vi ingen indflydelse på halerne, to katte med ekstrem korte hale kan får et kuld med for lange haler. Halen på en Kurilean Bobtail er fuldstændig unik, der er ikke to der er ens, de er ligesom fingeraftryk på mennesker.
Kurilean Bobtail har ingen helbredsproblemer pga den korte hale, som andre racer med korte hale kan have. Eks Manx.
 
STANDARD: Kurilean Bobtail er mellem til stor kat, hunkatte vejer ca 3-5 kg. hankatte 5-7 kg.
 
HOVEDET: med form som trapez med afrundede konturer, brede ved kæbebenets basis, let rundede i profil. Stærk hage.
 
NÆSEN: er medium lige, bred og uden et bestemt stop. En gradvis hældning fra panden til basen.
 
ØRENE: er medium størrelse, brede ved basis, let foroverbøjet, afrundet spidser. Afstanden mellem ørene er lig bredden af det ene øre.
 
ØJNENE: er runde, placeret bredt og let skråstillede i Farverne gul, orange, grøn, blå, oddeyed
 
KROP: Kompakt, muskuløs, solid knoglebygning, ryggen viser en delikat kurve fra skuldre til rumpen, bagbenene er længere end forbenene.
 
HALEN: har lige så mange led som en almindelig hale, de er bare meget mindre, den består af flere knæk og bøjninger, den kan være både stiv og bevægelig. Den synlige længde af halen (uden pels) er fra 3-8cm. Størrelse og form skal være i harmoni med katten.
Fejl: halelængde mellem 8-12cm (katten kan deltage på udstillinger)
Diskvalifikation: Halelængde over 12cm (katten kan ikke udstilles)
 
PELS:  De er silkebløde og den er både i kort- og semilanghåret variant. Den findes i mange forskellige farver. Hvid, rød, sort, sort tortie, blå, blå tortie. Med/uden tabby. Med/uden hvid. Med/uden sølv/smoke
 
Kurilean Bobtail er ikke godkendt i colorpoint

Røntgen billeder af Bølle og Ethans haler

Jeanette & Knud Erik | jeatri-korzhik.dk © 2009-2019 All Rights Reserved